Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Han dråk en lille Slurk og sagde ligesom i Tanker
«Ja, vist har jeg set noget!» Dette Udbrud gav mig
Haab, for jeg vidste af Erfaring, at gamle, veltjente
Krigere, der har tilbragt en stor Del af deres Liv i
Kaukasus, nok holder af at snakke og fortælle, naar
man blot kan faa dem trukket lidt op. Mangen en
Officer har jo ligget Aar igjennem med sit Kompagni
i en eller anden Afkrog og i al den Tid ikke hørt
saa meget som et simpelt Goddag, da Oversergenten,
som er den, han nærmest kommer i Berøring med,
ikke tør tillade sig den Slags fortrolige Udbrud. Men
en saadan gammel Soldat har nok at fortælle om, da
han i lange Tider har levet midt inde mellem halv
vilde, interessante Folkeslag og ført en Tilværelse saa
fuld af Farer og Æventyr, at man kun dybt maa
beklage, at det hos os er en ren Sjældenhed, at Folk
bevarer det oplevede paa Papiret.
— Skal De ikke have Theen lidt forbedret?
sagde jeg til ham. Jeg kan byde Dem hvid Rom fra
Tiflis. Den kan gjøre godt efter al den Kulde.
— Nej Tak, jeg drikker aldrig den Slags Ting.
— Men hvorfor det dog?
— Jo, ser De, jeg har aflagt Ed derpaa. Medens
jeg endnu var Sekondløjtnant, skal De vide, sad vi
yngre Kammerater en Aftenstund og slog en Svir af,
og da der saa blev blæst Alarm om Natten, mødte vi
alle paa Samlingspladsen med en lille Gnist. Men
der vankede rigtignok, da Jermolov fik det at vide.
Du store Gud, hvor han blev rasende! Vi var nær
bleven stillet for en Krigsret alle sammen. Og for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
