Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
ganske rigtig trækkende med den ved Hornene. Og
han var ogsaa dygtig hidsig af sig. Undertiden, naar
vi faldt paa at drille ham lidt, kunde hans Øjne blive
helt blodskudte, og han greb saa altid strax til sin
Dolk. «Hør Asamat!» sagde jeg da gjærne til ham.
«Du maa ikke blive saa balstyrig af dig! Tæm dit
Sind, for ellers ender det en Gang med Forskrækkelse ! »
En Morgenstund mødte den gamle Fyrste selv og
indbød os til Bryllup. Det var hans ældste Datter,
der skulde giftes, og da vi havde sluttet Venskabspagt
med ham, kunde vi naturligvis ikke sige Nej. Vi tog
altsaa mod Indbydelsen og red der hen til den bestemte
Tid. Da vi kom til Landsbyen, blev vi modtaget af
en stor Flok Hunde, som for hylende og gøende ind
paa os; Fruentimmerne skjulte sig deriinod, saa snart
de opdagede os, men vi fik dog set nogle enkelte An
sigter, og de var alt andet end kjønne. «Jeg havde
rigtignok troet, at Tscherkesserinderne saa’ bedre ud»,
sagde Grigorij Aleksandrovitsch til mig. «Ja giv blot
Tid!» svarede jeg og lo saa smaat, for jeg vidste jo
nok, at han vilde komme paa andre Tanker.
I Fyrstens Hytte var der sort af Mennesker, for
hos Asiaterne hersker der nemlig den Skik, at enhver,
som tilfældig kommer forbi Brudehuset, bliver buden
indenfor. Vi blev modtaget med alle mulige Æres
bevisninger og ført ind i det Værelse, hvor de fornemste
Gjæster vare forsamlede, men jeg mærkede mig dog
alligevel nøje, hvor vore Heste var bleven anbragte,
for man kunde jo aldrig vide, hvorledes Sagen vilde ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
