Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
én Ting tilgiver jeg mig ikke, vedblev han efter en
lille Pavse, og det er, at jeg strax efter Hjemkomsten
til Fortet var taabelig nok til at meddele Grigorij
Aleksandrovitsch alt, hvad jeg havde hørt, mens jeg
laa paa Lur ved Gærdet. Han smilede, da jeg fortalte
ham det, og jeg var saa ikke i Tvivi om, at han
havde undfanget en eller anden snedig Idé.
— Nej virkelig? — Fortæl mig lidt mere om det!
— Ja, naar jeg først engang er begyndt, kan jeg
jo lige saa godt blive ved. Jo, ser De, en tre, fire
Dage senere indfandt Asamat sig i Fortet, og som sæd
vanlig aflagde han ogsaa et Besøg hos Grigorij Alek
sandrovitsch, der ligesom altid forede ham af med
Slikkerier. Jeg var netop til Stede og hørte derfor
alt, hvad de talte om. De snakkede først om Heste,
og Petschorin udbredte sig saa i Lovtaler over Karagjos,
priste dens Skjønhed og Fyrighed og saminenlignede
den med en Gåselle. Naa, kort sagt, efter hans Ord
at dømme fandtes der ikke Mage til Dyr i hele
Verden.
Drengens Øjne lynede og gnistrede, men Petschorin
lod, som om han ikke mærkede det, og blev ved at
snakke om Karagjos, skjønt jeg flere Gange forsøgte
at føre Samtalen hen paa noget andet. Og denne
Historie gjentog sig, hver Gang Asamat aflagde et af
sine Besøg. — Efter en tre Ugers Forløb kunde jeg
ikke undgaa at lægge Mærke til, at han var kommen
til at se lige saa bleg og mager ud som de Forelskede,
man læser om i Romanerne. Men det var da heller
ikke saa underligt, for, som jeg senere fik at vide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
