Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
der truede. Ja, jeg er ganske sikker paa, at den gode
Maksim Maksimitsch nød dette ophøjede Skuespil endnu
mere end jeg, thi hos überørte og enfoldige Mennesker
er Følelsen for Naturens Skjønhed og Storhed langt mere
levende end hos dem, der føler Trang til at udtrykke
deres Begejstring i Ord eller paa Papiret.
— Ja, De har vel efterhaanden vænnet Dem til
disse storslaaede Naturscener? sagde jeg til Kaptajnen.
— Aa ja, paa en Maade. Man kan jo ogsaa
vænne sig til Kuglernes Piben, for saa vidt som
man kan lære sig at skjule sit Hjærtes uvilkaarlige
Banken.
— Men jeg har dog ladet mig fortælle, at der
er mange gamle Krigere, som sætter Pris paa den Slags
Musik og finder den behagelig.
— Hm ja, det kan der vel ogsaa være noget om,
men . Behageligheden ligger dog vel nærmest i, at
Hjærtet banker stærkere end ellers. — Se engang!
sagde han og pegede ud mod Øst. Er det ikke et
storartet Landskab?
Og jeg maatte give ham Ret. Det var et aldeles
enestaaende Panorama, der aabnede sig for mit Blik.
Neden for mig laa Koshaur Dalen, gjennem hvilken
Aragva og en anden, men mindre Flod snoede sig
som to Sølvtraade; en blaalig Taage bølgede hen over
den og flygtede ind i de nærmeste Kløfter for at und
gaa Morgensolens varme Straaler. Til højre og til
venstre saas et Virvar af kratbevoxede, snedækte Bjærg
karnme, der hævede sig terrasseformigt, og i det fjærne
endnu højere Tinder med de mest forskjellige Konturer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
