Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
vi kom til Fæstningsporten, fik vi Hjælp af vore Folk,
som løftede Bela ned af Hesten. Vi bar hende ind
i Petschorins Hus og sendte Bud efter Lægen. Han
var rigtignok fuld, da de fik fat i ham, men han ind
fandt sig dog strax og erklærede efter at have under
søkt Saaret, at Bela i det højeste kunde leve en Dag
til. Men det tog han dog fejl i.
— Hvad? Kom hun sig da igjen? spurgte jeg
og greb i min Glæde Kaptajnens Haand.
— Nej, svarede han, men han tog alligevel. fejl,
for hun levede hele to Dage til.
— Men hvorledes var det egentlig lykkedes Kas
bitsch at faa Fingre i hende?
— Jo, nu skal De høre. Hun havde til Trods
for Petschorins udtrykkelige Forbud forladt Fortet og
var gaaet ned til Floden. Det var, som jeg allerede
har fortalt Dem, meget varmt den Dag, og hun satte
sig derfor ved Bredden og dyppede begge sine Fødder
i Våndet. Kasbitsch, der havde ligget paa Lur i Nær
heden, kom listende, slog en Klo i hende, svingede
sig op paa sin Hest og sprængte afsted med hende.
Hun skreg, Skildvagten blev alarmeret og skød, men
traf ikke, og i dette Øjeblik var det, at vi kom til.
— Og hvad Hensigt havde han egentlig med at
bortføre hende?
— Jo ser De, disse Tschetschentser er nogle rig
tige Røvere, som snapper alt, hvad de kan faa fat i,
hvad enten de har Brug for det eller ikke — de er
født paa den Manér og kan nu engang ikke andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
