Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Henad Morgen hørte hun op at fantasere, og der
paa laa hun en Times Tid fuldstændig übevægelig.
Hun var dødbleg og aandede kun ganske svagt. Opad
Formiddagen fik hun det lidt bedre, og hun be
gyndte saa at tale, men hvad det var om, gætter De
næppe. Ja, det var da ogsaa en Tanke, som kun
kunde falde en Døende ind. Hun var kjed af, at hun
ikke var Kristen, og at hendes Sjæl saaledes ikke
skulde mødes med Petschorins hisset oppe. Det var
navnlig Tanken om, at en anden Kvinde skulde blive
hans Ledsagerske i Paradiset, der pinte hende og fyldte
hendes Hjærte med Sorg. Jeg fik saa den Idé, at jeg
jo kunde døbe hende, inden hun vandrede herfra, og
da jeg foreslog hende det, saa hun længe tvivlraadigt
paa mig, men det endte dog med, at hun erklærede,
at hun vilde dø i den Tro, hun var opfødt i. Saa
ledes hengik hele Dagen, og hvor hun forandrede sig
i Løbet af denne! Hendes blege Kinder var bleven
helt indfaldne, og Øjnene syntes dobbelt saa store som
ellers; Læberne brændte, og hendes Aande glødede,
som om hun havde Ild i Brystet.
Saa kom den næste Nat. Vi lukkede ikke et Øje
og veg ikke et Sekund fra hendes Leje. Hun led for
færdeligt og stønnede uafbrudt, men saa snart Smerten
mildnedes blot et Øjeblik, skyndte hun sig at forsikre
Grigorij Aleksandrovitsch, at hun havde det bedre, og
søgte at formåa ham til at begive sig til Ro. Hun
kyssede ogsaa hans Haand, som hun hele Tiden holdt
mellem sine. Henad Morgenstunden begyndte Døds
angsten at indfinde sig. Hun kastede sig uroligt frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
