Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
«Vand! Vand!» hviskede hun med hæs Stemme
og rejste sig op i Sengen.
Han blev bleg som et Lig, greb. et Glas, fyldte
det og førte det til hendes Læber. Jeg skjulte mit
Ansigt i Hænderne og stammede noget, der skulde
forestille en Bøn. Ja, Højstærede, jeg har mange
Gange set Folk dø baade i Hospitalerne og paa Val
pladsen, men det var rigtignok intet mod dette. Og
hvad der bedrøver mig endnu, er, at hun ikke en
eneste Gang i disse Dage syntes at skjænke mig en
Tanke. Herregud, jeg holdt dog af hende, som om
hun kunde have været min Datter. Naa, men naar
alt kommer til alt, var der vel heller ingen Grund
til, at hun skulde mindes mig gamle Fyr, inden hun
døde.
Saa saare hun havde drukket, kom der ligesom
lidt Lettelse over hende, og et Par Minutter efter var
hun død. Vi holdt et Spejl hen tiJ hendes Læber
for at prøve, om der var Liv i hende endnu, men da
vi undersøgte det, var det lige saa blankt som før.
Jeg trak Petschorin ud af Værelset og fik ham
med mig op paa Volden, hvor vi længe spaserede frem
og tilbage uden at sige et Ord. Hans Ansigt røbede
ikke nogen særlig Bevægelse, og jeg maa tilstaa, at
det var mig ufatteligt, for i hans Sted tror jeg, at jeg
vilde være død af Sorg. Omsider satte han sig paa
en Bænk og begyndte at ridse med sin Stok i Sandet.
Jeg sagde saa nogle Ord, egentlig mere af Høflighed
end for at trøste ham, og da jeg var færdig, løftede
han Hovedet og smilede. Det gøs i mig, da jeg saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
