Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maksim Maksimitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Man underrettede mig om, at jeg vistnok vilde
komme til at vente her hele tre Dage, da det Kom
mando, som regelmæssig en Gang om Ugen marecherer
fra Jekaterinodar til Vladikavkas og tilbage igjen for
at ledsage de Rejsende, som skulle passere den farlige
Strækning mellem disse to Byer, efter al Sandsynlig
hed ikke kunde ventes før. Det omtalte Kommando
bestaar som Regel kun af et Halvkompagni og en
Kanon, men denne ringe Styrke er tilstrækkelig til
at holde de røverske Bjærgboer fra Halsen. Da det
nu gjaldt om at faa Tiden slaaet ihjel paa en skikke
lig Maade, satte jeg mig til at nedskrive Maksim
Maksimitschs Beretning om Bela, men uden at jeg dog
den Gang havde nogen Anelse om, at hendes sørge
lige Historie skulde blive det første Led i en lang
Række af Fortællinger, og man ser altsaa her et Ex
empel paa, hvorledes en ringe og übetydelig Anledning
kan have de allerstørste Følger.
Den første Dag tilbragte jeg ganske alene, men
den næste fik jeg uventet Selskab. Tidlig om Mor
genen rullede der nemlig en Vogn ind i Gaarden, og
da jeg skulde se nærmere til, opdagede jeg Maksim
Maksimitschs Ansigt bag Kuskens brede Ryg. Vi
kom hinanden i Møde som gamle Bekjendte; jeg til
bød ham at dele Værelse med mig, og han gjorde
ingen Omstændigheder, men klappede mig endogsaa
paa Skulderen og skar en mærkelig Grimasse, der
skulde forestille et Smil. Ja, han var en snurrig Fyr!
Det viste sig, at Maksim Maksimitsch var i Be
siddelse af et indgaaende Kjendskab til Kogekunsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
