Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maksim Maksimitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
havde stemt mig synderlig gunstigt for ham, var
der dog adskillige Træk i hans Karakter, som havde
vakt min Interesse. Efter at jeg havde siddet en hel
Time og kukkeluret i Enrum, kom en af Invaliderne
endelig med en dampende Themaskine og Glas.
«Aa hør engang, Maksim Maksimitsch!» raabte
jeg ud af Vinduet. «Skal De ikke have lidt The?»
«Nej Tak, jeg trænger ikke til noget!»; svarede
han kort.
«Jo, vist saa! Kom nu og faa Dem et Glas I
Klokken er mange, og De maa jo være bleven helt
kold af at sidde der og vente!»
«Nej, jeg skal ikke have noget! Men ellers Tak!»
«Naa, som De vil!» sagde jeg lidt ærgerligt og
dråk saa min The alene, men da jeg var ved det
andet Glas, indfandt Kaptajnen sig alligevel.
«Jo, De har Ret,» sagde han, «det er dog vist
bedst at faa noget varmt i Livet. Men det er da
ogsaa en Pokkers Tid, jeg har maattet sidde og vente.
Jeg forstaar ikke, hvor Tjeneren bliver af; det er flere
Timer siden, han gik. Der maa sikkert være kommet
noget i Vejen!»
Han skyllede i en Part sin The ned, sagde Nej,
da jeg bød ham endnu et Glas, og skyndte sig derpaa
ud af Døren med et bekymret og uroligt Ansigt. Det
var umiskjendeligt, at han følte sig krænket af Petscho
rins Ligegyldighed, som sikkert maatte være kommen
ham yderst overraskende, da han- kun for nogle faa
Timer siden havde været fuldstændig overbevist om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
