Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
sammen, og da Vinden bar paa, kunde jeg høre næsten
hvert Ord, de vexlede.
«Hør Blinde,» sagde den Hvidklædte, som efter
Stemmen at dømme maatte være en Kvinde, «det
blæser for stærkt i Dag, Janko kommer vist næppe. »
«Aa hvad! Han plejer ikke at frygte Vind og
Vejr. Du skal se, han møder!»
«Nej, jeg tror ikke derpaa. Og Taagen tåger
ogsaa stadig til. »
«Ja, det er da kun heldigt for ham. Saa slipper
han lettere forbi Vagtskibene,» mente den Blinde.
«Men hvis han nu druknede?»
«Ja, Herregud. Saa faar du ingen Silkebaand til
at pynte dig med paa Søndag.»
Hun sukkede.
«Naa, hvem fik saa Ret!» sagde den Blinde efter
en lille Pavse og klappede i Hænderne. «Nej, Janko
er hverken bange for Storm eller Taage. Om lidt
har vi ham; jeg kan allerede høre Lyden af hans
Aarer. »
Den Hvidklædte rejste sig og begyndte at stirre
ud i det fjærne.
«Aa Snak, Blinde!» sagde hun lidt efter. «Jeg
ser intet — slet intet!»-
Og jeg maa tilstaa, at det gik mig som hende,
thi hvor meget jeg end anstrængte mig for at opdage
noget, der lignede en Baad, lykkedes det mig dog ikke.
Men da der var gaaet en halv Snes Minutter, fangede
mit Øje med ét inde mellem de høje Søer et sort
Punkt, som afvexlende blev større og mindre. I det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
