Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
«Hvad Pokker er dette her?» tænkte jeg, og i det
samme forekom det mig, som om Lyden kom ned fra
Himlen. Mine Øjne søgte opad, og jeg opdagede
saa, at der oven paa Taget af min Hytte stod en ung
Pige i stribet Kjole og med langt, udslagent Håar —
et fantastisk Væsen, der mindede mig stærkt om en
Vandnymfe. Hun stod og stirrede ud i det fjærne,
skjærmede sig med Haanden mod Sollyset, sang, saa
det klang, og lo og smaasnakkede flere Gange midt
inde i Visen. Jeg mindes endnu tydeligt hvert Ord i
denne Sang. Den lød saaledes:
Frejdigt Luften kløvende,
Over blanke Vover
Skride Snækker duvende
Og med kridhvide Sejl
Og blandt alle Svanerne,
Ydmygt nejende,
Vipper som en Spaan min Baad,
Let paa Aarerne.
Kommer Stormen susende,
Brede alle Snækkerne
Deres hvide Vingefjer,
Spredes over Våndene.
Jeg for Havet bøjer mig
Helt ydmygeligt.
Spar min Baad, I vrede Bølger,
Knæk ej Spanterne!
Min Baad er kun skrøbelig,
Men lastet med Guld og Sølv;
Gjennem Mulm og krappe Søer
Styrer den min Hjærtenskjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
