Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Janko hen til sig, men han blev staaende paa Land
og lagde noget i den Blindes Haand.
«Der. — Det er til at kjøbe Kager for!» sagde han.
«Hvad? — Er det det hele?» skreg Drengen.
«Naa, er du ikke fornøjet? — Saa er her noget
mere!» sagde Janko, og i det samme hørte jeg en
klingende Lyd.
Den Blinde tog ikke Mønten op. Janko gik om
Bord og hejsede et lille Sejl, og derpaa gled Baaden
hurtigt ud af Havnen, men jeg saa dog endnu længe
noget Hvidt, der blinkede ude mellem de mørke
Bølger. Den blinde Dreng sad stadig ved Bolværket,
og med ét begyndte han at græde saa højt og ynke
ligt, at det skar mig i Hjærtet. Jeg følte mig for
underlig bedrøvet til Mode. Hvorfor havde Skæbnen
dog ogsaa udset mig til at bringe Forstyrrelse ind i
en Kreds af skikkelige Smuglere, som kun forlangte
at ernære sig hæderligt af deres Profession. Jeg var
drattet ned imellem dem og havde bragt Uro i deres
fredelige Tilværelse, ligesom Stenen, der plumrer Kil
dens klare Vande.
Jeg vendte tilbage til min Hytte. Midt i For
stuen stod Lyset og brændte langt nede i Stagen,
og henne i en Krog laa Oppasseren og snorkede med
Bøssen i Favnen. Jeg lod ham sove og gik ind i mit
Værelse, hvor jeg hurtig gjorde den Opdagelse, at
baade mit Rejseskatol, min sølvbeslaaede Sabel og min
kostbare Dolk havde faaet Ben at gaa paa. Nu gik
det op for mig, hvad det var for Sager, den Blinde
havde slæbt ned til Baaden. Jeg vækkede min Op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
