Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
talelser fik Fyrstinden sin Datter anbragt ved Klaveret,
og alle tiggede og plagede saa den unge Pige om at
glæde Selskabet med lidt Sang. Jeg for mit Vedkom
mende bestormede hende ikke som de andre, men
søgte hen til Vera, som kort forinden havde set sit
Snit til at hviske mig ind i Øret, at hun havde noget
meget vigtigt — noget, der angik os begge — at med
dele mig. Men da det kom til Stykket, viste det sig,
at det hele var en ren Bagatel.
Min Ligegyldighed maa imidlertid have ærgret
Fyrstinde Mary, for hun sendte mig et lynende Blik
henne fra Klaveret. Jo, jeg forstaar mig paa Øjets
stumme Sprog, det er ganske vist flygtigt som Nuet,
men langt mere udtryksfuldt og veltalende end det,
Læberne fører.
Hun begyndte saa at synge. Hendes Stemme er
ikke ilde, men hun forstaar ikke at bruge den. Naa,
men for Resten har jeg kun et løseligt Indtryk af
hendes Sang, for jeg hørte i Grunden slet ikke efter.
Gruschnitskij var derimod lutter Øre; han lænede sig
hen over Klaveret, slugte hende som sædvanlig med
Øjnene og tilkjendegav sit Bifald ved forskjellige be
gejstrede Udbrud, der lød som et dæmpet Akkompagne
ment til Sangen.
«Hør,» hviskede Vera til mig, medens vi stod
sammen i Vinduesfordybningen, «jeg ser ikke gjærne,
at du gjør Bekjendtskab med min Mand, men du maa
love mig, at du vil anstrænge dig af yderste Evne for
at vinde den gamle Fyrstinde. For dig vil det være
en let Sag — du kan jo alt, hvad du vil! Tjen mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
