Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
og bedste Følelser for ikke at blive udlet og forhaanet,
døde disse efterhaanden hen. Senere, da jeg lærte
Verden at kjende, blev jeg hurtig erfaren i den Kunst
at leve, og jeg saa da, at andre gik yderst glat gjennem
Tilværelsen, medens jeg ligefrem havde ondt sved at
holde Livet ud. ~Saa blev jeg greben af en mørk For
tvivlelse — ikke den, man gjør Ende paa ved at skyde
sig en Kugle for Panden — men en langt dybere, en
dump, afmægtig Fortvivlelse, som skjuler sig under
Smil og paatagen Lystighed. Jeg følte mig — hvis
jeg da kan bruge dette Udtryk — som en moralsk
Krøbling, idet en Del af min Sjæl var henvisnet —
død, medens Resten endnu levede og rørte sig. Denne
Følelse gaar jeg stadig omkring med, og De er den
første, der har fremkaldt en svag Erindring hos mig
om den Del af mit aandelige Jeg, der for længst er
afgaaet ved Døden. Se saa, nu har jeg holdt Ligtalen
over den kjære Hedengangne, og maaske den kjeder
Dem, der ér jo mange, der ikke kan døje Ligtaler,
men jeg hører for Resten ikke til deres Tal, for der
er jo dog gjærne et lille Gran af Sandhed i det, man
siger om en Afclød. JNaa, jeg skal for øvrigt vel vogte
mig for at paatvinge Dem min Mening, og hvis De
skulde finde min lange Udvikling latterlig, saa le blot
væk — jeg forsikrer Dem paa Forhaand, at jeg er
lige glad.»
I samme Nu som jeg holdt op, mødtes vore
Blikke. Jeg saa en Taare blinke i hendes Øje,
hendes Arm, der støttede sig paa min, rystede, og
hendes Kinder glødede — hun var stærkt bevæget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
