Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
jeg ikke gjengjælde hans Kjærlighed 1 » saa lyder den
kvindelige i Modsætning hertil:
«Jeg er gift og bør altsaa ikke elske ham, men
han elsker mig, og følgelig »
»
Her har jeg sat nogle Prikker, fordi det nu ikke
længer er den sunde Fornuft, men Fantasien, Øjnene og
Hjærtet — hvis et saadant da håves — der fører Ordet.
Hvis disse Optegnelser nogen Sinde skulde komme
en Kvinde for Øje, vil hun sikkert føle sig dybt indig
neret og udbryde: «Det er Usandhed! Bagvaskelse!
— Ren og pur Bagvaskelse!» Thi Sagen er, at
Kvinderne, saa længe Digterne har skrevet, stadig er
bleven prist som Engle, og intet Under derfor, at de
i deres Hjærtes Enfold efterhaanden er naaet saa vidt,
at de anser denne Kompliment for ramme Alvor. Men
de glemmer blot, at de selv samme Digtere for gode
Ord og Betaling har besunget Nero som en Halvgud.
Naa, det kunde heller ikke falde mig ind at bag
tale dem, for jeg har aldrig elsket andet i Verden end
dem, og jeg har altid været villig til at ofre ikke
alene min Sjælero og mine ærgjerrige Drømme, men
endogsaa mit Liv for deres Skyld. Og naar jeg nu
søger at drage det Trylleslør af dem, som kun et øvet
Øje formaar at gjennemtrænge, saa er det ikke i et
Anfald af Bitterhed eller af saaret Forfængelighed. Nej,
alt, hvad jeg siger om dem her, er kun Resultatet af :
Forstandens kolde, klare Blik
Og Hjærtets bitre Kvaler1).
*) Slutningsstroferne af lndledningsdigtet til Puschkins
store versificerede Roman, Eugen Onjægin. 0. A.
0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
