Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
«Naa, men er du ogsaa villig dertil, Gruschnitskij ? »
spurgte Kaptajnen.
Jeg skal ikke nægte, at det var med en vis Spæn
ding, at jeg ventede paa Gruschnitskijs Svar. Jeg
følte en rasende Forbitrelse ved Tanken om, at jeg,
hvis jeg ikke tilfældig havde faaet denne Samtale at
høre, sandsynligvis vikle være bleven til Nar for disse
Slyngler. Hvis Gruschnitskij ikke gik ind paa For
slaget, tror jeg, at jeg kunde have været i Stand til
at styrte ind og falde ham om Halsen. Men det blev
der nu ikke noget af, for efter at han havde betænkt
sig lidt, rejste han sig, rakte Kaptajnen sin Haand og
sagde med højtidelig Røst:
«Ja, jeg er villig! Jeg gaar med dig i tykt og i
tyndt ! »
Det er vanskeligt at skildre den Henrykkelse,
hvormed hele Banden hilste disse Ord.
Jeg red hjem i en mørk og forbitret Stemning.
«Hvad har jeg gjort disse Mennesker? Og hvorfor
hader de mig egentlig?» spurgte jeg mig selv. «Har
jeg fornærmet nogen af dem? —. Nej! Eller hører jeg
til dem, som man uden Grund gaar hen og ser sig
gal paa?» Og jeg følte, hvorledes Harmen mere og
mere fik Bugt med mig. «Ja, tag dig i Agt, Mosjø
Gruschnitskij!» sagde jeg halvhøjt, medens jeg vandrede
frem og tilbage i mit Værelse. «Dine dumme Kamme
raters Bifaldsraab skal komme dig dyrt til at staa.
Jeg skal vise baade dig og de andre, at jeg ikke er
god at spøge med.»
Jeg lukkede ikke et Øje i Løbet af Natten, og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
