Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
«Forlad mig! Gaa!» hviskede hun blegnende.
Jeg trak paa Skulderen, vendte mig bort og gik.
Den 25. Juni.
Jeg foragter undertiden mig selv, og maaske det
er Granden til, at jeg ogsaa foragter alle andre. Med
lidenhed eller- Barmhjærtighed kjender jeg ikke noget
til, og jeg lader mig i det hele taget ikke henrive af
mine Følelser, da jeg ikke kunde tænke mig noget
værre end at gjøre mig latterlig i mine egne Øjne.
Enhver anden viide rimeligvis nu i mit Sted lægge
sit Hjærte og sin Formue for den unge Fyrstindes
Fødder, men det kunde aldrig falde mig ind, thi alene
Ordet Giftermaal kan jage mig tusinde Mile bort. I
hvor højt jeg end elsker en Kvinde, tåger min Kjær
lighed dog øjeblikkelig Flugten, saa snart hun paa en
eller anden Maade lader mig forståa, at jeg bør gifte
mig med hende. Mit Hjærte forvandler sig da øje
blikkelig til Sten, og intet i Verden vil saa atter kunne
bringe Liv i det. Jeg er parat til alle mulige Ofre
undtagen dette ene. Mangfoldige Gange har jeg sat
hele min Tilværelse og min Ære ind paa et eneste
Kort, men min Frihed, den sælger jeg ikke for nogen
Pris. Og hvorfor er den mig egentlig saa dyrebar?
Hvad Glæde har jeg af den? Venter jeg mig noget
af Fremtiden? Oprigtig talt: Nej! Hele denne Rædsel
for Ægteskabet er lige saa uvilkaarlig hos mig som den,
visse Mennesker har for Kakelakker, Edderkopper og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
