Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
ogsaa være bekjendt at tilstaa sin skjændige Plan?
Hvis kan ikke vilde dræbe mig, havde han kun det
ene tilbage at skyde i Luften, og jeg var ogsaa næsten
overbevist om, at han vilde gjøre dette. Der var kun
ét, som kunde afholde ham derfra, nemlig Frygten for,
at jeg skulde erklære Duellen for ugyldig og forlange,
at det hele gik om.
«Det er Tid endnu!» hviskede Doktoren og trak
mig i Ærmet. «Men De maa skynde Dem! Sig dem
ligeud, at De kjender deres skjændige Anslag, ellers
er De fortabt. Kan De se .... han er allerede i Færd
med at lade. Venter De blot et Sekund til, er det
for sent. Hvis De ikke vil, saa er jeg nødt til at
tåge Affære.»
«Nej, for Gud i Himlens Skyld, Doktor!» svarede
jeg og frigjorde mig for hans Haand. «Har De da
virkelig Lyst til at fordærve det hele? De har jo én
Gang for alle lovet mig ikke at blande Dem i Sagen.
Og hvorfor vil De gjøre det? Sæt nu, jeg griber denne
Lejlighed til at komme af med Livet!»
«Ja, det er en anden Sag!» sagde han og saa
ud, som om der gik en Praas op for ham. «Men lov
mig saa, at De ikke vil lade mig høre ilde derfor,
naar vi en Gang rnødes hinsides.»
Kaptajnen, som nu var bleven færdig med at lade
Pistolerne, gav den ene til Gruschnitskij, og efter at
have hvisket en spøgefuld Bemærkning ind i Øret paa
ham rakte han mig den anden.
Jeg stillede mig hen, hvor jeg skulde, stemmede
min venstre Fod fast mod Klippen og bøjede Over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
