Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
selv er uafhængig stillet, min Datter elsker Dem, og
hun har faaet saa omhyggelig en Opdragelse, at hun
sikkert vil gjøre en Mand lykkelig. Jeg er rig, og
hun er mit eneste Barn. Naa, tal! Hvad er det
egentlig, der holder Dem tilbage? Ja, jeg véd godt,
at jeg ikke burde have sagt Dem alt dette, men jeg
stoler paa Deres Hjærte — paa Deres Æresfølelse.
Husk, at hun er mit eneste Barn! Jeg har ikke andre
end hende . . . .» Her brast hun i Graad.
«Fyrstinde, » sagde jeg, «det er mig umuligt at
svare Dem. Tillad mig at tale med Deres Datter
under fire Øjne.»
«Nej, aldrig! Aldrig!» skreg hun og rejste sig i
stærk Sindsbevægelse.
«Naa, som De vil!» svårede jeg og gjorde Mine
til at gaa.
Hun betænkte sig, betydede mig, at jeg skulde
blive, og forlod Værelset.
Der gik en fem, sex Minutter. Mit Hjærte ban
kede heftigt, men mit Hoved var klart, og Tanke
mekanismen arbejdede fuldstændig regelmæssigt. I
hvor nøje jeg end sondrede mit Indre, lykkedes det
mig dog ikke at tinde saa meget som en Gnist af
Kjærlighed til Fyrstinde Mary.
Døren aabnedes, og hun traadte ind. Du store
Gud, hvor hun havde forandret sig — jeg kunde
næsten ikke gjenkjende hende. Paa Vejen hen til mig
vaklede hun, og hun vilde sikkert være segnet om,
hvis jeg ikke var ilet til og havde budt hende Armen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
