Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Senare germanska myther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lad os da atter se på de af Alexandre samlede
oplysninger!
De i græske hexametrer digtede sibyllinske orakler er
forfattede af Jöder og kristne i Ægypten og Forasien. Det er
i Africa eller Forasien, at de latinskrivende kirkefædre, som
vise noget selvstændigt kjendskab til Sibyllinerne[1], har fået
sin uddannelse eller har virket. Lactantius i 4de århundrede
anförer over 200 vers af indledningsdigtet og 6 forskjellige
böger og er overhoved stærkt påvirket af disse spådomme.
Augustin i 5te århundrede, der af Sibyllinerne, foruden hvad
han fandt hos Lactantius, kun ved at fremdrage et
akrostichon på 34 verslinier, er den sidste latinskrivende kirkefader,
som ikke blot udskriver tidligere forfatteres meddelelser om
dem.
Men i mange århundreder efter Augustins tid kjendtes
bevislig i de lande, hvis kultursprog var græsk, håndskrifter
af Sibyllinerne, skjönt oraklernes anseelse som spådomme
der hos de lærde blev mindre og mindre. I 6te århundrede
e. Kr. fandtes der i östen endnu en stor mængde
exemplarer. Der gives en prosaisk fortale til oraklerne af en
anonym, som omtaler sibyllinerne med stor agtelse. Denne
forfattere, der ligeledes har forenet de forskjellige böger i en
samling, har efter Alexandre levet i det byzantinske rige i
6te århundrede[2]. Han siger, at han har fundet de
sibyllinske orakler spredte og sammenblandede (σποράδην εύρισκομένους
καὶ συγκεχυμένους). »De Sibylliner, som findes hos os»,
bemærker han, »foragtes af dem, der er befængte med
hedendom, fordi de er ganske almindelige (εδπόριστα); thi kun det,
som er sjældent, står i agt og ære.» Procop, der ligeledes
skrev i 6te århundrede, forsikrer, at han har gjennemlæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
