Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Sofie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
stand: om hende kredser alles tanker, saa Erasmus
er som glemt. Selv var han villig til at ofre sig
for sine, om de kurde reddes derved. Men ingen
aner. hvor farlig hans tilstand er. Og dog var han
ogsaa inderlig elsket af sine.
Friedrich sender ham to opmuntrende breve. I
det ene heder det: „Hold fast i troen paa dit jegs
universalitet. Du vil engang komme til at se ned paa
dine lidelsestimer som paa et visnet blad. Husk tidens
himmelske flugt! Hold dig til det store og gode i
møiens og taalmodets tid. Du har endnu en evighed
for dig . . . Tænk dig som en saaret helt paa
seirens mark. Rundt om dig dine kammerater, alle
tiders ædle, og paa himlen allerede den haand, som
sætter dit navn dér mellem stjerner. Vilde da ikke
hvert suk være en triumfsang? Aa, hvor let vil da
smerten være at bære."
Af Erasmus’ svar fremgaar det, at han har lidt
af blodspytning og er meget svag og nervelidende;
men han føler sig dog bedre og har af lægen faaet
høre, at hans lunge intet feiler. Det skulde dog
snart vise sig at være en sørgelig illusion.
Saaledes var sommeren 1796 gjennemlevet. Da
fik Friedrich von Hardenberg pludselig meddelelse
om, at Sofie var reist til Jena og dér havde under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
