Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Sofie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
I januar 1797 kunde Friedrich skrive til sin
bror, at Sofie var i god bedring, og at han sætter sit
haab til vaar og æselsmelk. Derimod kan Erasmus
i sine breve ikke skjule sin betænkelige tilstand:
lungen er nu atter angrebet, stakaandethed, nattesved
og blodspytning er kun altfor sikre tegn. Men han
kan dog skrive herlige breve om død og evighed,
om kjærlighed, som varer over døden.
Friedrichs sjælstilstand i denne tid fremlyser af
et brev til fru von Thümmel, født von Kühn:
r Weissenfels den 8de februar 1797.
■ Skulde min pinlige stilling ikke for længe siden
have forklaret Dem min taushed? Jeg trængte
allerede en god portion letsind for at kunne sove rolig,
arbeide, tænke, tale og være lig alle andre. Regn
hertil endnu en mængde andre fortrædeligheder, og
De vil ikke undres over, at jeg, tilfreds med at have
gjort det nødvendigste, dukker mig saa dybt som
mulig ned i den menneskelige videns bølgedyb for
at kunne glemme skjæbnens drømmeverden i det
mindste, saalænge jeg er i disse hellige egne
(videnskabens). Alene dér blomstrer frem de
forhaabnin-ninger, som jeg her maa opgive; det som lier er
tilbageskridt, er dér fremskridt — det saarende sverd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
