Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
drig før seet aasyn den nye verden " I herlige,
poetiske træk skildres nu Kristi liv — uden at hans
navn blir nævnt — og den 5te hymne løber ud i
en begeistret sang til hans pris: Stenen, som hvilte
over siegten, er afløftet, siegten er opstanden til nyt
liv, et liv, som netop maa gjennem døden for at
fuldendes. Maria var den førete, som ilte efter ham
i døden. Efter hende følger alle hans troende
disciple. Ved graven græder ingen mere, som har tro
og kjærlighed. Livet her og livet hisset flyder
sammen til et eneste digt.
Denne hymne, den 5te, danner som en
overgang til de aandelige sange, hvorfor enkelte kritikere
har ment, den er tilføiet senere og bryder
kompositionen. Det er sandt: streng følgerigtig komposition
er ikke Novalis’ sag. Som han yndede aforismen
og fragmentet, saaledes er der ofte noget springende
i hans større digte, selv i Heinrich vo?i Ofte r ding en,
skjønt her kompositionen i det store og hele er
ypperlig gjennemført.
Den 6te hymne er mere homogen med de første:
her er dødslængselen alt beherskende. Jeg opfatter
forholdet saa, at Jesustroen har kjæmpet sig frem
under dødstankerne. Den har faaet et fuldtonende
og rent utryk i de aandelige sange. Under fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
