Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Af kjærlighed kun drevet,
Alt dette gjorde du,
Og dog er glemt du blevet,
Ja svundet af vor tro.
Endnu enhver du byder
E11 trofast kjærlighed,
Om han den fra sig skyder,
Din troskab varer ved,
Tilsidst den seir dog vinder,
Tilsidst vi føler den:
Mens bodens taare rinder,
Vi haster til dig hen.
Jeg har igjen dig vunden,
Aa, gaa ei mer fra mig,
Lad mig nu helt forbunden
Faa være, Gud, med dig.
Engang og mine venner
Vil op mod himlens favn
I bønnen række hænder
Og synke i din favn.
Merk de sidste ord: Novalis ønsker sine
venner den samme personlige kristentro, som han selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
