Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Naturvidenskab og romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Bliver den fremmede huld; sparsomme glæder er
Ham beskikket hernede; dog hos saa venlige
Mennesker ser han taalmodig
Ud mod den store fødselsdag.
Sorgen havde merket Novalis, siger Fr.
Schlegel i 1798: „Hans ansigt er blevet længere og
snor sig ligesom op fra det jordiske leie lig bruden
fra Korinth ;*) derhos har han ganske en aandeseers
øine, der uden farve straaler lige ud." Mellem
menneskene, selv vennerne i Jena, som delte hans
filosofiske anskuelser, følte han sig fremmed. Det
Char-pentierske hus derimod forstod ham, fordi man der
delte hans personlige livssyn: den fremmede følte
sig mellem landsmænd. Vandringsmanden paa veien
til hjemlandet hørte i denne kreds fædrelandets sprog
og følte beslegtede hjerter banke sig imøde. Ogsaa
her blev det en kvinde, som bandt ham fast: Julie
v. Charpentier. Det kom ikke pludselig som med
Sofie. Novalis siger, at han lidt efter lidt kom
familien nærmere og fandt trøst og glæde i dens
hjem. Fælles tanker knytted dem sammen, og
denne vennekreds virked sammen med de
naturvidenskabelige studier til atter at give ham livsmod
*) Et navnkundigt digt af G o e t h e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
