Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Novalis, skildret af sine venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
taushed i sine egne tanker. En fin følelse syntes
at sige ham, om der var indestængeste og dybt
modsatte naturer tilstede: kun hvor beslegtede
aander kom ham imøde, gav han sig helt hen. Da
talte han gjerne udførlig og viste sig i høieste grad
lærerig.
Jeg saa ham i Jena kun nogle faa dage, i
Freiberg, hvor han besøgte sin forlovede,
Berg-hauptmann von Charpentiers datter, — endelig kun
nogle uger — og da allerede betænkelig syg — i
Dresden. Jeg forlod ham med en sterk anelse om
aldrig at faa se ham igjen. Faa mennesker har
efterladt et saa dybt, for hele livet varigt indtryk.
Ligesom jeg gjerne var hans tilhører, saa tog han
ogsaa hjertelig del i de anskuelser og tanker, som
bevægede mig. Hvad jeg lærte af ham, hvad jeg
hørte af ham, hvad jeg opleved med ham, ledsagede
mit livs sang som en akkompagnerende musik, ofte
ligesom et forunderligt eko fra fjerne bjerge, som
gjengav for mig høit og aandigt rigere, hvad der
hvilte i mit dybeste indre, og hvad jeg neppe
vovede at udtale.
Jeg har senere lært at kjende mennesker, som
blev ganske behersket af ham, mænd, som vied sig
til et helt igjennem praktisk liv, empiriske natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
