Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Schleiermacher netop særkjendet for den egte
religiøsitet.*)
Allivet, som bestaar, naar de enkelte væsener
forgaar, det er det evige, det uforgjængelige; det
vækker beundring og ærefrygt, til det hengiver den
følende sjæl sig, det bankende hjerte sig. I
Hymnerne til natten sænker Novalis sig ned i dette
al-livets urgrund: døden er veien til en gjenforening
med allivets kilde.
Men hvad blir dette andet end det store
Nirwana? det store, mystiske rige, som samler alle
sjæle til sig saaledes, at det personlige enkeltliv
ophører med sine smerter, sine lidenskaber, sit haab
og sin frygt? Er det ikke her de har havnet
saamange af vor tids tænkere og digtere, englænderen
Shelley, italieneren Leopar di og mange, mange flere?
De er blit dødens digtere, dødens og ikke livets,
der har bragt dem saamange skuffelser.
Men menneskehjertet kan ikke slaa sig til ro
med denne tro, hjertet tørster efter liv, higer efter
personligt liv, efter et varmt bankende hjerte, som
* „Praxis ist Kunst, Speculation ist
"Wissenschaft, Religion ist Sinn und
Geschmack fürs Unendliche." Af Sehl ei
er-machers Reden über die Religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>