Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOSTERLITERATUREN. . ES)
Gud har tilgivet dig.« Saa forblev Kvinden i Kirken og
ventede, til Messen var forbi. Og da hun i Mellemtiden
igen overtænkte sine Synder, gennemborede en saa stor
Smerte hende, en saa stor Bedrøvelse knugede hendes
Hjerte, en saa stor Klage strømmede over i hende, at hun
ikke kunde bære det, men hendes Hjerte brast, og hun faldt
død om. Da Frateren fik dette at høre, anbefalede han med
stor Medfølelse og Sorg Folket at bede for hende. Men
under Kirkefolkets Bønner lød en Røst fra Himlen:
»Det gøres ikke behov at bede for denne Kvinde, thi
hun er i Himlene foran Gud, og bedre kan hun bede
for Eder.« Dette er sublim Digtning i Kristendommens
Aand. Det er overhovedet i denne Slags Legender, at
Middelalderen mønter Evangeliets moralske Skønheder
ud i Poesi og derved skaber et Grundfond af originale
Ideer og Tonarter for den moderne Digtning at øse af,
som Antiken ikke havde kendt.
Men "som en Befrielse virker" det; unægtelig, "naar
gennem Legendernes sublime eller oprørende Una-
tur et Skrig trænger sig frem fra den under Foden
traadte, blødende Menneskelighed. I Kirkehymnerne er
Marias Klager ved Korsets Fod ofte gribende og rørende
i deres ægte Menneskelighed; og hvor hun kalder paa
Gabriel og bebrejder ham, hvor lidt hans Ord er gaaet
i Opfyldelse, har Tonen næsten en Klang af Revolte.
»Hil dig! naaderige« — ytred du til mig; — nu af Sorg
og Bitterhed — er mit Hjerte fyldt. — Videre du sagde
jo: — »Herren han er med dig.« — Ak! han ligger
nu i Grav —, er ej længer med mig. — Hver og en
Velsignelse, — som du mig forjætted — vendtes til
Forbandelse — dengang Kristus døde.« Men pinefuldt
lyder i »Legenden om ÅAlexius« de halvkvalte Skrig fra
krænkede, skønne og naturlige Følelser. Alexius er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
