- Project Runeberg -  Dante. En studie /
66

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66 FLORENTINSK KULTUR OG DANTE.

sige paa alle Kanter forbereder og indvier hans historiske
Mission.

Slutningen af det 13de Aarhundrede er for Florens
en aandelig Rejsningstid, som man sjelden har set Mage
til. Efterat Byen tidligere baade paa Literaturens og
Kunstens Omraade har holdt sig noget tilbage, ikke
har nogen Guido som Bologna, ikke nogen Niccolo og
Giovanni som Pisa, saa svinger Florens sig nu med en
mægtig Kraftanstrængelse op til Hegemoniet i den itali-
enske Kultur paa alle Omraader. Den politiske og
økonomiske Fremgang er blomstrende. Den samtidige
Historieskriver Dino Compagni skildrer Byen som stor og
folkerig, fuld af kønne Bygninger, og fremragende, ved
Haandværk og Industri, frygtet af alle Omegnens Byer,
men stadig besøgt af beundrende Fremmede. Fra Be-
gyndelsen af næste Aarhundrede, véd vi, var Florens-
kommunens aarlige Indtægt c. 300,000 Gylden, de regel-
mæssige Udgifter c. 90,000. Og Florens’ store Historie-
skriver Macchiavelli skriver"): »Aldrig var vor By nogen-
sinde i en mægtigere og lykkeligere Tilstand end i de
Tider, fuld som den var af Mennesker, Rigdom og An-
seelse: indtil 30,000 vaabendygtige Borgere og i Land-
distriktet 70,000; hele Toskana adlød Byen, dels som
underlagt, dels som Forbundsfælle, og om der end var
nogen Fortørnelse og Mistanke mellem de Fornemme
og Folket, saa lagde de ikke desmindre ingen Anslag
op, men levede enigt og i Fred.«

Og der var som kommen en Kappestrid mellem
Byens Borgere om at arbejde for Almenvellet. Man er
Vidne til, at en hel lille Nation gribes af Viljen til at
vokse sig stor. Efterat de evindelige Fejder mellem

DEESCErs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free