- Project Runeberg -  Dante. En studie /
90

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90 VITA NUOVA.

hedspræg, der bringer os Taarer i Øjnene, naar et Barn
forsikrer os som, hvad. det har set« (Vigny). Den har
tillige den objektive Tydelighed og Sandfærdighed, som
Legenderne og Krønikerne aldrig naaede til. Man véd,
hvor næsten umuligt det er for simple og uudviklede
Folk at berette selv den enkleste og ligefremmeste Til-
dragelse tydelig og overensstemmende med Virkeligheden.
Deres Formodninger og Stemninger, overfor hvad der
tildrog sig, udviske og forflytte ufravigelig de virkelige
Hændelser, og de overspringe ofte i deres Fortællen,
hvad der er nødvendig for Forstaaelsen, og medtage
ligegyldige og forstyrrende Biting. Saaledes ogsaa
Middelalderens Legender og Krøniker: de kunde ikke
se sandt, men forvrængede og forfalskede uden at vide
det, og de kunde ikke fortælle. Siden Augustinus’ »Be-
kendelser« møder man først i Dantes »Vita nuova« nu
og da igen Evnen til at se sandt paa et Stykke Oplevelse
og berette det sandt.

Samme Delthed mellem Middelalderaand og
moderne Aand finder vi, naar vi betragte det Sjæleliv,
som skrifter for os i »Nyt Liv«. I dette det første
moderne Stykke »Jeg«literatur er det endnu Middelalder-
mennesket, der aabner sig for os. Her er intet
Renæssancemenneskets kække og frække Given sig
Hævden sig, som han er. Nej! det er en undselig
frygtsom Sjæl, der ikke ret vover at være sig selv
bekendt, men stedse er optaget af, hvad der sømmer sig,
hører sig til; en uselvstændig og uselvisk Sjæl, der
stadig klynger sig til andre og ikke ret tør staa paa egne
Ben. Forholdsfølelser, Hensynet til andre leder ham,
det giver baade noget elskeligt og barnagtigt. Dante
rødmer eller slaar Øjnene ned for et Ord, han blir
forvirret, flygter i Enrum. Han har stadig i Tankerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free