Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 DANTE SOM POPULÆRFILOSOF,
de gothiske Kirker rejse sig som æventyrlige Drømme af
en himmelstræbende Aand, hvori alle Virkelighedens
Love og Forhold synes ophævede, som mægtige
Skabninger af en sindrig og dristig Tænkning, der snart
forvilder sig i subtil Talleg, snart overbyder sig i næsten
mirakuløse Konstruktioner, saa bygger en Alexander fra
Halés, en Albert den store, en Thomas af Aquino deres
mægtige Tankesystemer op: ogsaa de er Fostre af
Hjerner, som ikke agte paa at granske Virkeligheden,
men skabe ud af sig selv; ogsaa de er gigantiske Skab-
ninger af en sindrig og dristig Tænkning, der snart
fortaber sig i alskens spidsfindig og skarpsindig Tanke-
leg, snart løfter sig til de mest energiske og hals-
brækkende Konstruktioner, der synes at ville række lige
ind i Himlen.
Dante er — i Komedien saavelsom i sine populær-
filosofiske Skrifter — helt skolastisk i sin Tænkning.
Hvad der mangler den skolastiske Tænkning er den
sunde Sans for Realiteter. Man kan slet ikke vurdere,
hvad der behøver logisk Begrundelse og hvad ikke, og
spilder derfor sine Kræfter paa sterile og futile Æmner.
Man har heller ikke det rationelle Instinkt, der kan
holde igen, naar Logiken løber vild og fører ud i
Meningsløsheder. Menneskeaanden er som et Barn, der
har faaet et fint og skarpt Instrument i Hænde, og nu
gaar om og anvender det i Flæng paa alt, hvad der
falder for, selv hvor det ikke kan bruges eller ingen
Nytte gør, og som slet ikke kan kontrollere, om det
bruger Instrumentet paa rette Maade.
Saaledes behandles hos Dante hvert Spørgsmaal, der
træffes paa, efter alle Kunstens Regler, og Forstanden
faar aldrig Lov at bevæge sig frit, men fører overalt
med sig sit Apparat af Syllogismer, Distinktioner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>