Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II2 DANTE SOM POPULÆRFILOSOF.
holder Eder borte fra at udforske, hvad der gaar udover
Eders Evne.« Saa godt han kan, søger Dante selv blot
at operere med Observation og Beregning. Naar han
skal vise, at Jorden er rund, anfører han ikke det den-
gang gængse Bevis, at Kugleformen er den fuldkomneste
Form og derfor maa være Jordens. Nej! han peger
paa, at Gravitationens Lov ikke tillader et flydende Legem
at komme til Ro, før alle Punkter paa Overfladen er i
lige Afstand fra Centrum. Man ser, dette er ganske i
moderne Aand. Det er i Virkeligheden forbausende (og
mistænkeligt for Skriftets Ægthed), hvormange af Fysikens
Sætninger han synes at have anet: man finder, mer
eller mindre tydelig, i denne lille Athandling erkendt
Lærer som disse: at Maanen er Hovedgrund til Ebbe
og Flod, at Dampens Elasticitet kan bruges som be-
vægende Kraft, Kontinenternes boreale Gruppering, Jor-
dens Sfæricitet og den centripetale Kraft, hvorefter alt
søger ind til Jordens Centrum. (Fysikeren Stoppanis
Bemærkninger i Giulianis Udgave af Dantes latinske
Skrifter.) Paa samme Maade hører man i »den gud-
dommelige Komedie« Dante — efter Brunetto og hans
andre Lærere — forklare Regnens Dannelse, Lysets
Brydning og Legemernes Faldhastighed. Alle disse Fæno-
mener optager da hans Forskerevne, og han søger at
forklare dem.
I »Gæstebudet« er det mest psykologiske og mo-
ralske Spørgsmaal, som Dante ræsonnerer over. Og
han griber dem an paa en ganske anderledes saglig og
uformalistisk Maade end hans samtidige. Hvor de tumle
med Orddefinationer og Skindistinktioner, dér aabenbarer
han tydelig Psykologen, der nøje iagttager og bestemmer
de sjælelige Livsformer, og Moralisten, som har den
sikr& Fornemmelse og fine Forstaaelse af Værdierne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
