- Project Runeberg -  Dante. En studie /
129

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DANTES. POLITISKE LIV. 129

støder vor moderne Følelse, men som vi i »Helvede«
skal kende igen.

Og da Henrik den 7de synes at tøve og opholde sig
i Norditalien, trænger Dante utaalmodig paa ham i et
Formaningsbrev. Han skildrer den Jubel, der greb alle, da
han drog over Alperne: Den af Virgil forkyndte Guldalder
er vendt tilbage; og da jeg saa dig og kyssede din
Fod, jublede det i mig: »Se det Guds Lam, som bærer
Alverdens Synd.« Og i højtidelige bibelske Vendinger
formaner han ham til at komme sit betrængte Folk
til Hjælp, gaa frem ad sin Sejersbane og knuse den
florentinske Øglerede. Dog! med en angst Tvivl siger Dante
allerede her: »nu spørge vi med Døberens Ord: »Er du
den, der skal komme, eller skulle vi vente en anden?««

— Da 2 Aar var gaaet, var Keiseren endnu ikke
Herre i Italien. Efter en Skinkroning i Rom anstrængte
han sig forgæves for at erobre Florens. Og nu rev
(1313) en pludselig Død ham bort. — Det var ikke den
der skulde komme.

Og hvad mere var: man skulde ikke vente en
anden. Det var den almindelige Følelse, der greb alle.
Thi hans Tog i Italien havde mere end noget vist, at
Kejseridéen var død. Den var det, man bar til Graven.

Henrik den 7des Død gjorde da det mægtigste
Indtryk Italien over. I de guelfiske Stæder holdtes
Takkefester, og gejstlige Optog bar Krucifikset gennem
Gaderne under Litanier. Men alle Ghibelliner opgav
ethvert Haab. Dantes Ven, Cino da Pistoja — ligesom
han landflygtig og ghibellinsk sindet — synger i en
gribende Elegi: »Enkemand er jeg efter ethvert Haab
— I én er al Tapperhed og al Retfærd død. Dog...
han er ikke død — men de er døde, — som leve

éndnu — og hayde sat al deres Tro til ham …. . 0
Vald. Vedel: Dante. 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free