Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMEDIENS GENESIS, 143
Det 13de Aarhundrede er den religiøse Reaktions
Aarhundrede. Den moderne, fri videnskabelige Forsken
og Tænken rører sig allerede rundt i Aanderne (Roger
Bacon), og den arabiske Åristotelisme havde dels med
sin Mysticisme dels med sin Rationalisme ’gennem-
trængt alles Sind, efterat allerede den tidligere Skolastik
i Aander som Abælard og Berengar var kommen udenfor
Troesgrundlaget.. Men nu er det 13de Aarhundredes
store skolastiske Bevægelse et gigantisk Forsøg paa
atter at bringe al menneskelig Viden og Tænken inden-
for den katolske Læres Rammer. Ligesom Ludvig den
hellige, Bonifazius den 8de, Henrik af Luxemburg, saa-
ledes gør Thomas af Aquino den sidste Kraftanstrængelse
for at hævde og genvække Middelalderens Aand. Han
staar helt paa sin Tids Højde, har lært overmaade meget
af Averrhoés, er Aristoteliker trods nogen, men han bruger
baade Aristoteles og den tidligere, skolastiske Filosof,
al den moderne Tænknings Skarpsind og Dybsind, alle
Kundskaber, Tiden havde erhvervet, og som snart skulde
vendes som Vaaben mod Kirketroen, dem bruger han i
sit mægtige System til paa alle Ledder at omgærde og
befæste Kirkens Lære.
Dante blev de store Theologers Elev: Thomas af
Aquinos fremfor alle. Medens den tidligere Skolastik
havde villet begribe Troens Dogmer ad den almindelige
Fornufts Vej og derved var kommen ind paa farlige
Kætterier, skelner det 13de Aarhundredes Theologer
energisk mellem den menneskelige Fornuft og, hvad den
kan naa til, og saa den af guddommelig Naade oplyste
højere Fornuft, der ene kunde fatte Troens højeste My-
sterier. Denne Lære redder Dante ud af sine Kætterier;
han sætter nu bestemt Grænse for, hvad hans Fornuft
tør grunde over, og holder sig indenfor dens Kompetence.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>