Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 HELVEDES FORGAARD.
nødvendighed, og venter dem, der ere bestemte for det.
— Dante gyser tilbage, men Virgil formaner ham til
Fasthed, og de træde ind,
Det er stjerneløst Mørke; og Sukke og Klager,
Forbandelser og Veraab lyde gennem Luften: fremmede
Tungemaal, høje og hæse Stemmer og Slag af Hænder.
Og Larmen hvirvler gennem Luften, som Hvirvelvind
fyger Sandet op. Det er deres Opholdssted, som levede
uden Ry og uden Vanære, den store Mængde, der levede
et Liv, som intet Liv var, og som derfor hverken passe
til Himmel eller Helvede. »Men fordi du er lunken og
hverken kold eller varm, vil jeg udspy dig af min Mund«
siger Johannes’ Aabenbaring. Dante bruger de prægtige,
haardhjertede Ord om dem: »Retfærdighed og Medynk
dem foragter — tal ej til dem, sku kun og lad os
gange« (non ragioniam di lor, ma guarda e passa !).
Han har kun Væmmelse og Foragt tilovers for den
døsige Hverdagshob, og hans Livsideal foretegner
allerede Renæssancens: at leve stærkt og fuldt, saa der
staar Gny om Ens Navn — selv om den »virtu«, man
beundres for, kun er kraftig Slethed.
Og nu staa vore Vandrere ved Akerons Bred og
se Skyggerne samle sig for hobevis at sættes over af
Karon. Man husker dette stemningsstærke og maleriske
Billed: det er hentet fra spredte Træk i Æneiden. Akeron,
den sørgelige Flod; den gamle Færgemand med de
skæggede Gummer, de flammende Øjne, der staar og
genner de uselige, nøgne Sjæle ombord; de blegne og
klapre med Tænderne, naar han skælder eller giver de
tøvende et Rap med Aaren. Men de fleste kommer
godvillig; de samle sig — som Fugle til Efteraarstrækket,
hedder det hos Virgil, — som Fugle, der lokkes ind i
Donen af Jægerens Stemme, siger Dante; og allevegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
