- Project Runeberg -  Dante. En studie /
189

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HELVEDSTADEN. I8g

Nidkærhed, »den ædle Iver, som varmer Sjælen med en
rolig Lue«!). Han gør sig det til en hellig og kær
Pligt ikke at lindre de Lidende. Han er selv altfor op-
fyldt af helligt Had til Forbryderne til at ville modvirke
den evige Justits. En, som staar i Is med tilfrosne
Øjenlaage, beder Dante tø dem op?). Dante svarer: »Sig,
hvo du er, vil Hjælp du fange, — og hvis jeg ikke
letter da din Kvide, — saa gid til Isens Bund jeg ned
maa gange.« Troskyldig beretter saa den anden alt,
hvad han vil vide, og siger saa: »Men ræk nu hid din
Haand, den hjælperige — opluk mit Øje.« »Ej en
Haand jeg rakte — og høvisk var det af mig ham at
svige« beretter Dante veltilfreds. Nej! han pebrer endog
de ulykkelige deres Straf ved at haane dem eller holde
Prækener for dem. Mosca, en Gammel-Florentiner, gaar
om lemlæstet, blødende og brouter med at have frem-
kaldt Tvedragten i Florens?): »»Først Daad, saa Raad! jeg

sagde, og det samme — mit Ord blev Jammersæd for
Folkets Rækker.« — »Og Død,« jeg mæled, »for din
egen Stamme.« — Da saae jeg ham ny Kval til Kvalen

dynge — og gaa lig den, Vanvid og Tungsind ramme.«
Og nede blandt Simonisterne træffer Dante en Pave,
der staar paa Hovedet i et Stenhul og spræller med
Benene i Vejret. Du, som puttede saa meget i Pungen,
nu er du nok selv kommen i Pungen — begynder Dante
og holder saa en lang Straffepræken for ham. »Imens
jeg synger for ham disse Noder, — Samvittigheden eller
Vreden bider — ham, saa med begge Fødder vildt han
roder. — Jeg troer forvist, min Fører godt det lider, —
thi med fornøjet Blik han længe hører — hvert sanddru
Ord, som fra min Læbe glider.« Og det hedder:

7) Purg. VIII, 83. 2) XXXIIL, 112. 3) XXVIIL, 107.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free