Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELVEDSTADEN. 195
af Mennesker og Skæbner, ikke for videre at fremstille
dem, men for at give sin Dom over, hvad der forud-
sættes bekendt og tidt kun repræsenteres ved et Egennavn
eller resumeres i et Par Linjer, dér ruller Shakespeare
sine Dramaer op. Dette er den store Forskel mellem
Dante og Shakespeare. Shakespeare var — som man
har sagt — »helt stort aandeligt Øje«, »helt hengiven i
Kendsgerningerne, levende helt i dem, ikkei sig selv« 1);
han saae alt, forstod alt, gennemlevede alt — og gen-
fremstillede det sælsomt forstørret. Men aldrig stillede
han sig ræsonnerende og dømmende overfor Virkelig-
heden, aldrig brød han sig om at skabe sig et Selv af
Overbevisninger og Interesser. Derfor har man til alle
Tider ført en haabløs Strid om hans politiske, religiøse,
ethiske Meninger og om hans egentlige Natur.
Anderledes Dante. Han tegner sig skarpt og be-
stemt; han nøjes ej med at gennemleve og genfremstille,
han taler selv og dømmer og forkynder. I visse
Maader er det dette, som gør Dantes Betydning ringere
for os nu end Shakespeares. Han tvinger den uendelige
Verden ind i sit personlige Syns snevre Rammer, som
Verden i meget for længst er vokset ud over. Men dette
samme har saa ogsaa ladet Dantes Komedie virke dybere
i sin Tid og sit Folk end Shakespeare nogensinde har
gjort. Den blev mer end en Digtning, den blev en
Bibel, en »Livets Bog« for sit Folk.
Den guddommelige Komedie er en Verdensdom og
»Helvede« en Verdensfordømmelse. = Middelalderens
Pessimisme, som knugedes under Tanken om Menne-
skenes Syndighed og Fordømthed, forener sig her med
Politikerens bitre og tragiske Stemning, naar Dante ser
1) Dilthey: Zeitschr, får Vålkerpsychologie. 1878.
13%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
