Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 SKÆRSILDEN.
mod deres Saligheds Løn. Og med den Symmetri, der
gaar igennem hele Digtets Bygning, sættes nu — lige-
som 1n»Helvedec — si dentode Sane "ogs med foyer-
jordisk Bistand vore Vandrere over til Skærsildsstadens
aabne Port.
Skærsildslæren og den tilsvarende Lære om ogsaa
den jordiske Bods- og Satisfaktions Værdi er Middel-
alderens ejendommelige moralske Frembringelse, — en
Tilsætning til Kristendommen, hvori baade antikt-stoiske
og germanisk-juridiske Begreber synes at have Lod,
tillige — gennem Manikæismen — den persiske Dualisme-
tro. Den danner det moraliserende Korrelat til den
specifikt religiøse Lære om Naaden, som den, der gør
salig. Disse Momenter træde første Gang i Kirke-
historien i aabenlys Modstrid ved den berømte Kamp
mellem Augustinus og Pelagianismen"). Augustin fast-
slaar for hele Middelalderen den dybt pessimistiske Farv-
ning af Kristendommen: Menneskenaturen er uforbederlig
ond og al vor Vilje syndig; kun gennem dyb Følelse
af vor Elendighed, gennem inderlig Anger og hengiven
Tro kan vi haabe paa, at Guds Naade skal stige ned og
forløse os. Pelagius og hans Tilhængere henvise der-
imod med ethisk Kraft til Viljens Kamp som det, der
skal befri os af Synden og hæve os til Gud; Menneske-
naturen er i Bunden stedse guddommelig og har Magt
til at lutre og forbedre sig ved gode Gerninger, Bods-
øvelser o.s.v. Skønt Augustinus officielt sejrede i Striden,
løbe de to Betragtningsmaader i Virkeligheden sammen
i Middelalderens senere religiøse Udvikling; og medens
Syndserkendelsens og Naadens Moment mest akcentueres
af de inderligste og de mystisk kontemplative Naturer,
1) O. Harnack: Lehrbuch der Dogmengesch. III. 151 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
