Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 PARADISET.
Atlantis. Efter lang Sejlads øjne de Land og Klipper
— da greb Hvirvelvinden de formastelige: »Bagstavnen
rejste sig, dybt Spejlet nejed, — og over os sig lukked
Havets Bølger«.
Se! dette er Kolumbus paa hans dristige Fart mod
ukendte Strande. Det er Renæssancens Kunst og Viden-
skab i deres urolige Higen, deres kække Opdagelses-
rejser efter at kende Verden og underlægge sig den.
Det er de store søgendes Aand: en Albertis, en Leonardo
da Vincis, de store Opdageres: en Giordano Brunos,
en Galilæis. Saaledes er den itakensiske Helt bleven det
poetiske Symbol for den moderne Aand i dens evige
Søgen og Forsøgen, som rejste Hovedet just paa Dantes
Tid og.1) Dantes" Folk.” Thi "hvad var det; «Cimabue
betegnede, uden det, at det florentinske Maleri efter saa
længe at være staaet fast i den stereotype Byzantisme,
med ét kom i Drift og vilde udover dem, der — efter
Vasaris Ord — »blev staaende ved det samme og ikke
følte! en Stræben efter at "lære jog skride videre?" Øg
— som det hedder hos Dante!) — »éngang troede
Cimabue at kunne holde alle Stangen i Maleri; nu har
Giotto Navnkundigheden, saa at hins Ry helt er stillet
i Skygge«.’ … Fremskridtets Aand var kommen ind i
Kunsten, og da Grækerne senere paa et Concilium for-
søgte en Mægling med Romerkirken, blev det netop en
af deres Hovedanker, at man til de italienske Kirker
huggede og malede Billedværker, som ikke lignede
de af Traditionen helligede Typer RS omk is Kkunst
saaledes var jo Eksperimentets og Videbegærets Aand
kommen ind i hele Kulturen, og Videnskaben var født.
1) Purs XT; 04:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>