Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PARADISET. 241
om Sjælen) — lyser den Legemet op paa samme Maade
— som Glæden lyser gennem Øjets Kammer").«
Dette gaar direkte imod Middelalderens Anskuelses-
maade, for hvilken enhver Livsyttring var mistænkelig og
derfor maatte kontrolleres, og Naturens Rod inderst inde
var fordærvet og slet — Tertullians, Augustinus’ og
Luthers Syn. Her er derimod allerede Renæssancens
glade Bekræftelse af Livet som et Gode og Naturen som
en Velgører?”). Man maa ikke give Naturen Skyld for,
at Jorden nu er saa slet; det er blot de Regerendes
Skyld. Naturen selv kan aldrig fejle, men’ det er kun,
naar man rykker Menneskene ud af deres naturlige
Spor, at de bære daarlig Frugt; fulgte Verden blot med
Agt det Grundlag, Naturen har nedlagt, vilde den være
meget bedre!
Hvor ægte middelalderlig alligevel denne Kærligheds-
retning er, viser sig i den Ekstase og det Sværmeri, den
baade hos Franciskanerne og Dante udarter til. Den
er mindre en bred Favnen ud mod hele Skabningen
end en strakt Længsel. Hele Landflygtigheden, ogsaa
tildels Beatrices Død, har gjort Længsel til Dantes perma-
nente Sindstilstand. »Næsten drømmende af Længsel«
hedder det i et Brev om de landflygtige. Og ligesom
Franciskanerdigterne udsang deres religiøse Elskovslængsel
i Toner, hvori Klosterekstase blandedes med Troubadour-
lyrik, og i sværmerisk Enthousiasme ende med blot at
stamme halv hysterisk Ordet: Amore! Amore! — saa-
ledes er »Paradiset«s Længselsflugt op mod »Alkærlig-
heden«, »der svinger Solen og de andre Stjerner«, fuld
af næsten erotiske Henrykkelser, hvori Dantes Sjæl blot
sukker »Kærlighed! Amore!«
"y Par. II, 142. ?) Purg. XVI, 103; XVII, 94; Par, VII 139.
Vald. Vedel: Dante. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
