- Project Runeberg -  Dante. En studie /
243

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PARADISET. 243

Begærligheden grebet dem, og de ønske kun deres For-
ældre i Graven.

Derfor viser Dante, hvordan de Havesyge i Helvede
gaa og vælte tunge Byrder afsted, og han siger de
skønne Ord"): »Med alt det Guld, som under Maanen
findes — og fandtes, kan en Hvilestund der ikke —
for en af disse trætte Sjæle vindes.« Og derfor drømmer
han sig?) et Paradis, hvor al Splid hører op, fordi man
ikke længer søger sin Lykke dér, hvor »den er éns
Broder til Hinder«, og hvor derfor »Misundelsen træder
Blæsebælgen for Sukke«; men hvor al Frygt er borte,
fordi der ikke spørges om mit og dit, og Lykken føles
des mere, af jo flere den deles, og stærkest, hvor den
træffer mest Kærlighed, — ligesom Straalen lyser klarest
gennem de klareste Legemer. Sjælene leve i broderlig,
søsterlig Velvilje og Fællig, hensunkne i kærlig Be-
skuelse af Guddommen. Thi det himmelske Liv er for
Dante væsentlig Kontemplation?). I Modsætning til det
praktiske, handlende Liv forherliger han i middelalderlig
Klosteraand det beskuende Liv. Man husker, hint var
Lucie, men dette Beatrice. Ligesom Middelalderens
ideelle Gemytter var flygtet ind i Klosterensomheden
fra de raa Voldsmænds, fra de syndige Drifters Verden,
saaledes ser Dante i en Handelsstandens og Kræmmer-
politikens Tid det sikreste Ly for Sjælens Frelse i et
stille Studieliv. Dette var det, han mere og mere havde
trukket sig ind i, efterat Borgeren og Politikeren i ham
havde lidt Nederlag, og ved det var det, han blev Ind-
lederen til det mægtige, ideelle Kulturliv, som skulde
udvikle sig i Florens — paa Bekostning af det politiske
og økonomiske. I »Paradiset«s 1ste Sang anraaber han

7) Inf. VIL, 64. ?) Purg. XIV, 87; ib. XV, 49 2) F, Eks, XXVIII, 109
16%

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free