- Project Runeberg -  Dante. En studie /
269

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KUNSTEN I KOMEDIEN. 269

for denne. Klosterensomheden, Skriftemaalet, Mystiken
udviklede en lydhør Agtpaagivenhed for alt, hvad der
foregik i Sjælen, og en Spejden og Lytten indad, hvoraf
moderne psykologisk Sans overalt er fremgaaet. Dante
har lige fra Ungdommen haft en Trang til at fordybe
sig i sig selv og iagttage og analysere sine Sjælsrørelser.
»Jeg er én, der lægger Mærke til, naar Kærligheden
aander i mig, og skriver ned det som den dikterer
i mig« — saaledes bestemmer han selv i »Skærsilden« "),
i Samtale med en samtidig Digter sin og den ny Skoles
Lyrik overfor den ældre, abstraktere og mere konven-
tionelle, der »ikke saa trolig følger, hvad der dikteres
indenfra.« Og den sikre og levende Skildring af Sjæls-
tilstande, vi allerede fandt i »Vita nuova«, er endnu
mere livagtig og gribende her i Komedien. Navnlig
er — ifølge Dantes passivt modtagende Tilskuer-
Stilling i Digtet — Indtryks- og Opfattelsessiden af Sjæle-
livet bearbejdet. Til Belysning af Opmærksomhedens
og Visionsekstasens Psykologi er »Komedien« en hel
Guldgrube. Der skildres?) Sjælens Fortabelse i noget,
som fængsler den, saaledes at Tid og Omgivelser og alt
andet forsvinder for den; Nysgerrighedens Tørst, der
allerede, naar den faar sikkert Haab om Tilfredsstillelse,
ligesom føler nogen Lædskning; endvidere det trætte
Sinds Svajen imellem forskellige Tanker, der flakke forbi
Bevidstheden, én efter én, indtil Øjet lukker sig og
Søvnen falder paa En. Eller Visionstilstande skildres,
hvori Sjælen er helt tillukket for Omverdenen, og det
ene Billed »regner ned« efter det andet for det indre
Øje, og opløses igen som en Luftboble i Vandet,
naar Hinden springer, og tilsidst hele Drømmetilstanden

1) XXIV, 52. 2?) Purg. IV, 1; XXI, 38; XVII, 139; XVII, 31.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free