- Project Runeberg -  Dante. En studie /
290

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290 DANTES NATUR, — SLUTNING.

Og som i et Hav sank alt dybt ned i hans Gemyt
og blev opbevaret. Det er en Sjæl, som intet glemmer
— hverken ondt eller godt: begge Dele vokser tvert-
imod, jo længer han ruger over dem. Hvor trofast
hænger han ikke ved alt, som éngang har ejet hans
Hjerte! Hans gamle Lærer Brunetto Latino, hans
Ungdomsvenner, hans Ungdomselskede! Beatrice er
efter sin tidlige Død bleven ved at svæve over hele hans
Liv, og hvor hun oppe i det jordiske Paradis igen staar
for hans Øje, føler han sin »gamle Kærlighed« urørt af
Tiden, ja! Ungdommens lyriske Erotik fordybet og for-
højet til hans Livs Vigsel. Han holder ved sin Slægt
og holdes ved sin Fædrenestad med faste Baand — ved
Arnoflodens Bred, »af hvis Vand jeg drak, forinden jeg
fik Tænder«. Ingen har derfor Hjemveen — hvis
Stemninger han har skildret inderligst af alle — tæret
paa saaledes som paa denne dybt stavnsbundne Sjæl.

Lige saa trofast som i Venskab og Kærlighed, lige saa
langsindet er Dante i sit Had og sit Nag: "Faa. Sind
har kunnet gemme og bære paa saa megen Bitterhed
som hans. Gamle Ungdomsfjendskaber husker han og
hævner i »Helvede«, mod. hele Florens nærer han hele
sit Liv et uforsonligt, hævnsygt Had. Han sætter sin
Lid til, at Himlens Hævnersværd aldrig rammer for
sent, om det end stundom kan synes saa for den, der
længes og haaber paa, at det skal falde").

De Krænkelser, hans Fødeby havde tilføjet ham, blev
han derfor hele sit Liv ved at tygge paa og kunde ikke
komme ud derover. Øg Landflygtigheden med dens
Møje og Fortrædeligheder er faldet tungere paa ham
end paa Lidelsesfæller.. Han blev dybt pessimistisk,

1) Par. XXII "18:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free