Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 VETLE VISLIE
ansigt, hans læber er hvide, hans hænder saa tynde,
at man kan se gjennem dem. Skjæggestubberne
gjør hans ansigt rent stygt . . . aa gid, saa dum jeg
var, som forloved mig med ham |!
Derpaa ser jeg billedet af min ven Maartmann...
han og hun sidder sammen paa hans værelse og
drikker vin . . . jeg fornemmer at han bagtaler mig,
og hun forsvarer mig ikke.
Jeg blir staaende paa gulvet og holder hende
fast med mine øine. Hun trækker sig tilbage og
sætter sig i sofaen, og der blir stille en stund i mine
tanker. Jeg ser alt som i taage, og ved ikke rigtig
om jeg er vaagen eller bare drømmer.
Skjønt vor huslæge har sagt, at jeg absolut maa
holde mig inde endnu nogle dage, gaar jeg alligevel
ud i haven og sætter mig i lysthuset mellem syrin-
buskene. Jeg har fornemmelse at lys overalt, og
føler mig besværet af varmen. Jeg lægger hovedet
i mine hænder ned paa lysthusets stenbord, — da
begynder det at synge for mine ører denne banale
visestump:
«Jeg vilde plukke roser,
jeg plukker ingen fler;
dig elsked jeg saa inderlig,
jeg elsker aldrig mer.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
