Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Navn - § 2. Grænser. Størrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
2 § 2. GRÆNSER. STORRELSE.
%
s
•&
Palæstina er en forvansket Udtale af Filistæa (Hebraisk: Pelesjet). Ved Filistæa
eller Filisternes Land menes i det Gamle Testamente altid den Strimmel af Kana’ans
Kyst, hvor Filisterne boede. — I det Ny Testamente forekommer hverken Filistæa
eller Palæstina. — Hos Josefus betyder Palæstina snart Filisternes Strimmel l, snart
det hele Land 2. Allerede 734, ien assyrisk Indskrift fra Tiglat Pilesars Dage, kaldes
det hele Land Palastai 3. — Græske og romerske Forfattere og vi efter dem bruge
altid Palæstina om det hele Land 4. — Andre Navne, som Hebræernes Land 5, Israels
Land 6 og Jødeland, trænge ikke til Forklaring.
§ 2. Grænser. Størrelse.
1. Grænser. Det Hellige Land ligger i Asia ved Bunden af Middelhavet. Det
ligger kun faa Mil fra Afrika og ikke heller langt fra Europa, altsaa omtrent midt i
den Del af Jorden, som var kjendt i gamle Dage.
Det har paa tre Kanter naturlige Grænser, da det er omgivet af Ørken, Hav og
Fjeld; paa den fjerde Kant, mod Nord, har det vistnok sit høieste Grænsefjeld. Her
mon; men det er dog paa den Kant tildels aabent: fra Damaskus er det ikke vanske
ligt at trænge ind i Basan, og den frugtbare Dal, Hulsyrien, mellem Libanon og Her
mon (Antilibanon) ligesom indbyder Fienden til Indfald.
Sydgrænsen begyndte ved det sydøstre Hjørne af det Døde Hav og gik nordenom
Akrabbims Opgang (o: Aas), Ørkenen Zin og Ægyptens Bæk, til Middelhavet 7, under
31 ° nordlig Bredde. Omtrent midtveis gjorde Grænsen en Bøining mod Syd til
Kades, som laa omkring x/2 Grad sydligere, i Juda Stamme 8. — Østenfor Jordan dan
nede Arnon, som falder ud i det Døde Hav, Sydgrænsen mod Moab 9. Nordgrænsen
gik fra Ras el-Abiad eller det Hvide Forbjerg ved Middelhavet, søndenom Libanon og
Hermon, til Ørkenen i Øst, under 33 ° 16’. — Langs Jordans vestre Arm (Hasbani)
gjorde Grænsen en Bøining op i Hulsyrien til Ijon, den nordligste By i Naftali. — Landet,
fra 31 0 til 330, 16’, havde en Længde af 34 geogr. M. Regnes Grænsen op til Ijon og
ned til Kades, bliver Længden over 40 geogr. M. Men hverken Kades, der rimeligvis
ikke længe blev i Judas Eie, eller Ijon, der ikke er omtalt før under Baesa, Israels
Konge (956—932), er nævnt som Grænsemærke. Det gjængse Udtryk for Landets
Længde var: »fra Dan til Be’erseba«, og mellem disse Byer var Afstanden omkring
30 geogr. M. Mod Vest grænsede Landet til det Store Hav eller Middelhavet og mod
Øst til Haurans Bjerge, den syriske Ørken og det Døde Hav. — Landet var i Syd
1 Jos. Hist. I. e. 2; 2. 15. 3. 2 Jos. Hist. 8. 10. s. "Vald. Schmidt Assyr. og Ægypt. 2, mi.
4 Herodot (450 f. Kr.) er den ældste, hos hvem »Palæstina« forekommer (1, 105). 3 1 Mos. 40, is.
6 1 Sam. 13, 19. 7 4 Mos. 34, 3—5. Josv. 15, 2—4. 8 Josv. 15, 1. 3. 9 5 Mos. 3, 8. ie. Jos. 12, 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
