Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 9. Elve. Bække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3- BÆKKE, SOM FALDE I MIDDELHAVET. BELUS. KISON. ZERKA. NAR EL-AUSJE. 85
t
•
er den længste, men den nordre har størst Vandmængde og kan under Regntiden
oversvømme det nordre Strøg af Sletten. I Slaget ved Tabor 16de April 1799 mellem
Franskmændene og Tyrkerne, druknede flere af de sidste i Bækken, som da flød over.
— Armene forene sig nordenfor Megiddo, og den samlede Bæk løber langs Karmel,
gjennem Akkasletten og falder nordenfor Kaifa i Havet. Paa Jisre’els Slette er
Kison tør om Sommeren; den holder ikke Vand hele Aaret igjennem uden i det nedre
Strøg af Akkassletten; 3A geogr. M. fra Kaifa faar den nemlig Tilløb fra Kilder, som
aldrig stoppe.
Kison er nævnt fem Gange i Bibelen:’ fire Gange i Anledning af Deboras og
Baraks Seir over Jabin og Sisera 1, og ved Eliass Offring paa Kannel 2; desuden er
den i Deboras Sang omtalt som »Megiddos Vande* 3. Slaget stod ved Megiddo; det
maa have staaet i Regntiden; thi »Kisons Bæk rev dem bort, den ældgamle Bæk,
Kisons Bæk« 4.
3) Zerka falder i Havet nordenfor Cæsarea. Den er kort, men dyb, og holder
Vand hele Aaret. Den omtales ikke i Bibelen.
Zerka kaldes ogsaa Krokodileelven. At Krokodiler holde til i Palæstinas Kyst
land, er et gammelt Ord. Strabo skriver, at der laa en By ved Navn Krokodilebyen
mellem Karmel og Stratons Taarn (Cæsarea) 5. - - Plinius kalder Byen Krokodilon og
nævner en Elv af samme Navn 6. — Vinisauf (1192) fortæller, at under Rikard Løve
hjertes Korstog bleve to Krigere slugte af Krokodiler. — DArvieux (1660) fortæller,
at i Krokodilesøen 7 blev et Æsel slugt af en Krokodile af uhyre Størrelse. — Seetzen
(1810) fortæller, at Krokodiler findes i Zerka i et Tal af maaske 100 og derover.
Efter et gammelt Sagn stamme de fra et Par, som blev ført did fra Ægypten. —
Krokodiler fra Zerka ere i senere Tider oftere førte til Kaifa. Almindelig ere de af
Arms Længde. — Roth fandt 1857 ved Kysten Aftrykket af en 6 Fod lang Krokodile.
Han førte med sig til Jerusalem Benene af en Krokodile, hvis Skelet var fundet i
Zerka8. — Man kan saaledes ikke tvivle om, at smaa Krokodiler have levet og leve
i Zerka, og maaske i andre Vande ved Kysten, f. Ex. i Krokodilesøen. Fordum have
de været talrigere og enkelte tillige større end nu.
4) Narel-Ausje optager en Mængde Vasdrag fra Bjergene mellem Sikem og
Jerusalem; men disse give kun Tilskud i Regntiden; om Sommeren ere de tørre, Paa
Sarons Slette, ved Ras el-Ain, 2 geogr. M. fra Havet, faar Ausje Tilløb fra saa rige
Kilder, at den i Brede naar Jordan ved Pilegrimenes Badested (80 Fod) og holder
Vand hele Aaret igjennem. Den falder i Havet nordenfor Jaffa.
I de sidste Aar ere en Mængde Morbærtrær plantede ved Ausje og trives godt.
— Ausje er ikke omtalt i Bibelen.
1 Dom. 4, 7. 13; 5, 21. Sal. 83, 10. 2 1 Kong. 18, 40; se Karmel. 3 Dom. 5, 19. 4 Dom. 5, 21.
5 Strabo 16, 758. 6 Plin. Hist. Nat. 5, 75. 7 Der findes kun en Sø ved Kysten, nemlig søndenfor
Bækken Failak, midtveis mellem Cæsarea og Joppe. 8 Sepp Jerusal. 2, 476—478.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>