Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 10. Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
DODE HAV. FARVE. LUGT SMAG. LIV I SOEN. "
I
13*
’;-
’
Vandets Smag er modbydelig og modbydeligst i den søndre Del, som faar mindre
Tilløb af fersk Vand. Stikker man Fingeren i Vandet og væder Tungen med den,
faar man en Smag som af Søvand med Tilsætning af Svovl og raaddent Æg, og
Munden bliver sammensnerpet. Smagen af en Draabe eller to gaar snart bort, medens
Virkningen af en større Mængde er heftig og varer længre. En af Saulcys Følge,
som blev narret til at svælge en Mundfuld, vred sig ynkelig og bar sig som en
Vanvittig 1.
12) Liv i Søen og ved dens Strande. — Det er en gammel Paastand, at
der ikke flndes Liv af noget Slags i Søen. Saaledes skriver Tacitus: »Søen rører sig
ikke for Vinden og nærer hverken Fiske eller Vandfugle« 2. — Galenus: »i denne Sø
sees hverken Dyr eller Plante« 3. — Hieronymus: »aldeles efter Bogstaven er der hidtil
ikke fundet og, paa Grund af den overordentlige Salthed, kan der heller ikke findes
noget, som aander eller rører sig i dette Hav, hverken Skjæl eller Smaakryb. —
Dersom Jordan i Flomtiden har revet Fiske med sig ned i det, dø de strax og flyde
ovenpaa det fede (olieagtige ?) Vand« 4.
At Søen kruser sig og sætter Bølger ved Vinden, er fortalt under »Vandets
Vægt« (Nr. 9). At der ikke findfcs Liv i Søen, er gjentaget af Reisende lige til de
sidste Tider, og de Beviser paa dyrisk Liv i Søen, som af Enkelte i den seneré Tid
ere fremsatte, synes ikke sikre nok til at rokke den gamle Paastand. — Man har offere
fundet enkelte Fiske ved Stranden, men altid døde. Saulcy fandt to Fiske saa langt
nede som ved Sodomas Saltbjerg 5 ; ellers ere de altid fundne i den nordlige Del af
Søen. De have, maaske forfulgte af andre Fiske, vovet sig ned fra Jordan eller Arnon,
og maattet bøde med Livet for sin Dristighed. — Lægges en Fisk i Vand fra Søen,
vender den strax Bugen i Veiret og dør inden et Minut. — Poole fangede 4de Novbr.
1855 ien varm Saltbæk, der fra Sjebel Usdum løber ud i Søen 6, nogle Fiske, som
vare IV2 Tomme lange. Han fangede dem nogle faa Alen fra Søen og mener, at de
havde hjémme der. Det er dog lidet rimeligt, at noget Slags Fisk kan leve iet Vand,
der indeholder saa meget Svovl, som det Døde Hav. — Dette maa holdes for afgjort
efter Lartets Undersøgelser. Nordenfor Sjebel Usdum ligger en Myr, som faar Vand
fra en varm Kilde med salt Vand. Vandet i Myren ligner meget Vandet i det Døde
Hav, og dog ser man en Mængde Smaafisk, som ikke synes at uleiliges af Vandets
store Salthed. Lartet fangede nogle af disse Smaafiske og slåp dem i Vand fra det
Døde Hav; de døde alle efter nogle Øieblikke 7.
Stene og Trær, som tages op fra Søen, ere aldeles uden Skjæl, og det er ofte
nok gjentaget, at Skjældyr heller ikke kunne leve i Søen. To Gange har man dog
1 Saulcy Vbyage autour de la Vier Morte i, sm. 2 Tac. Hist. 5, e. 3 Reland 243. 4 Hieron.
til Ez. 47, 8.. Reland 244. 5 Saulcy Voyage 1, 157. 6 Se Sjebel Usdum § S. 2. 19. 7 Bulletin de
la Societé Geologique de France. Deuxiéme Serie. Tome vingt-troisieme. 4—25 Juni 1866. Paris.
1865 a 1866.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
