Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 10. Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 § 10. SOER.
’
træffe Jordbeg paa Søen, fylde de Fartøierne dermed; det er seigt, og kan ikke skilles
fra Planken uden ved Blod og Safter fra det menneskelige Legeme. — Tacitus
har samme og Plinius en lignende Fortælling 1. Tacitus stemmer saa nøie medjosefus,
at han rimeligvis har laant fra ham. — Krig 4. 7. 6 fortæller Josefus, at Vespasians
Hærfører Placidus gik med sine Soldater i Baade ud paa Søen, og dræbte de Jøder,
som havde flygtet ud paa den.
Pilegrimene og Korsfarerne tale ikke om Fartøier, og den ældste Pilegrim, fra
Bordeaux (333), siger udtrykkelig, at der ikke findes Fartøier ved Søen2.
Den arabiske Jordbeskriver Edrisi i I2te Aarh. fortæller: »man ser disse smaa Far
tøier, som føre Levnetsmidler og Frugter fra Zoar til Jeriko og andre Stæder i el-Gor«.
Færdselen paa Søen synes saaledes altid at have været mindre, end man skulde
have tænkt sig.
Nu da Jeriko er sunket ned i Usseldom, og da der knap er Spor igjen af Zoar,
Engedi og de andre Stæder, kan man ikke vente Færdsel mellem de øde Strande, og
i Aarhundreder har ingen Baad faret over Søen, før Costigan 1835 vovede sig ud
paa den.
15) Fart paa Søen for at undersøge den. Fem Gange er Søen i den nyere Tid
undersøgt tilbaads. 1835 i Juli førte en Irlænder ved Navn Costigan paa Kamelryggen
en liden Baad fra Kysten til Gennesarets Sø og derfrå ned ad Jordan til det Døde
Hav. Han havde kun een Mand, fra Malta, med sig. De naaede den sydlige Ende
af Søen. I to til tre Dage vare de, under den glødende Sol, uden friskt Vand og
kom aldeles afkræftede tilbage til den nordre Ende. Costigan døde nogle Dage efter
i Jerusalem, uden at efterlade Optegnelser, og hans Følgesvend var for uvidende til at
kunne give Oplysninger, der kunde lede til nærmere Kjendskab til Søen.
1837, i Mars, førte to Englsendere, Moore og Beek, en Baad fra Jaffa til det Døde
Hav. Det var deres Agt videnskabelig at undersøge Søens Egenheder og fare om
kring til flere Steder; men paa Grund af forskjellige Hindringer fortsatte de ikke længe
sit Arbeide. De vare de første, som opdagede, at Søen ligger lavere end Havet; de
fandt, ved kogende Vand, at Leiets Dybde under Havet var 500 Fod. De foretoge
ogsaa to Maalinger af Søen, der gave en Dybde af 2150 og 2320 Fod.
1847, 2oAug., ankrede et engelsk Krigsskib foran Akka, og en af Officererne ved
Navn Molyneux gik iland med tre Matroser. Han tog med sig en liden Baad, som
paa Kamelryggen blev baaren over Jisre’els Slette til Gennesarets Sø. Fulgt af de tre
’engelske Matroser og flere Arabere, gik han nedover Jordan. Baaden maatte imellem
bæres overland, da Elven paa den Aarstid var for grund paa flere Steder. Nogle
Arabere fulgte med tillands. Den 6te Dag, medens Molyneux gik med dem, som
fulgte med tillands, blev Baaden overfalden og plyndret af en Flok Arabere; de tre
1 Tacit Hist. 5, 6. Plin. Hist. Nat. 7, 86. 8 Itiner. Hierosol. Kap. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
