Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 10. Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*t
§
104 in SOER
it
Lynch udgav 1849 1 »Narrative« eller Fortælling og 1852 »Official Repport« eller
Indberetning om de Forenede Staters Tog for at undersøge det Døde Hav og Jordan.
Lynch slutter sin Undersøgelse af det Døde Hav med disse Ord: >vi kom til
Søen med forskjellige Meninger. En af Følget nærede stærk Tvivl om, en anden ved
stod aabenbar sin Vantro til den mosaiske Fortælling. Efter 22 Dages nøiagtige Un
dersøgelser tør jeg sige, at vi alle stemme i Overbevisningen om Sandheden af Skriftens
Fortælling om Undergangen af Slettens Stæder* 2 . Hvorledes han i det Enkelte har
opfattet Skriftens Fortælling, har han undladt at oplyse.
Den femte Undersøgelse af Søen foretoges i Mars og April 1864 af Hertugen af
Luynes. Han ledsagedes blandt Andre af Lartet, som i »Frankriges geologiske Selskab*
har meddelt nogle Oplysninger fra Undersøgelsen; de handle mest om Vandets Analyse.
16) Siddims Dal. — 1 Mos. 14, 3 fortælles, at »alle disse (fire Konger) forbandt
sig og droge til Siddims Dal, det er Salthavet«. Paa Grund af den tilføiede Forkla
ring har det været den gjængse Mening, at Siddims Dal indtog det hele Strøg, som
nu dækkes af det Døde Hav. Der var saaledes, før Sodomas Undergang, ingen Indsø
til at optage Jordans Vande. Det var den gjængse Mening, at Elven fortsatte sit Løb
først gjennem Siddims Dal og derefter gjennem Araba og faldt ud i den østre Arm
af det Røde Hav eller Bugten ved Akaba.
Man træffer nu sjelden Nogen, som deler denne Mening; thi siden 1837 er det
ved en Række Undersøgelser godtgjort: 1) Det Døde Hav tilligemed den største Del
af Jordans Dalføre og den nordre Del af Araba ligger dybt under Havet. 2) De Side
dale, som munde ud i Araba, have en nordlig Retning. 3) Alle Vasdrag i det østre
Strøg af Ørkenen Paran, fra et Punkt langt søndenfor Bunden af Bugten ved Akaba,
løbe nordefter mod det Døde Hav. — Deraf sluttes, at Skikkelsen af Jordans og Arabas
Dalføre, i sine Hovedtræk, har været som den nu er, siden Jorden fik sin nuværende
Skikkelse, og at den ikke er Virkning af en voldsom Rystelse i en sildigere Tid.
Følgelig har det Døde Hav, ogsaa før Sodomas Undergang, ligget i sin dybe Kjedel
og optaget Jordans Vande 3 .
Men det Døde Hav kan ikke, før Sodomas Undergang, have indtaget det hele
Strøg, som nu dækkes af det; thi »Siddims Dal er nu SalthaveU. — Det gjælder da
at finde, hvor Siddims Dal laa. Alt, hvad Bibelen fortæller om den, indskrænker sig
til Følgende i 1 Mos. 14: »alle disse forbandt sig og droge til Siddims Dal, det er
Salthavet« (V. 3). »Da drog Kongen af Sodoma, Gomorra, Adma, Zeboim og Bela,
det er Zoar, ud, og stillede sig i Slagorden mod Kedorlaomer i Siddims Dal« (V. 8).
»Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber, og Kongen af Sodoma og Gomorra flygtede
og faldt i dem, og de Overblevne flygtede til BjergeU (V. 10). — Betydningen af
1 Anden Udgave London 1850. 9 Lynch Narr. 380. 8 Rob. Physical Geogr. 212—213. Allerede
1716 er samme Mening udtalt af Reland 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
