Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 13. Damme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 § 13. DAMME.
Beliggenhed: »Dalen Tyropøon strakte sig til Siloam; saaledes kaldte vi den Kilde,
som havde godt og overflødigt Vand«. Det er netop i Mundingen af Tyropøon, at
Siloams Dam er at se den Dag idag.
Pilegrimen fra Bordeaux skriver: »naar man gaar ud fra Jerusalem for at stige op
paa Zion, ligger der til venstre nede i Dalen en Dam med en firkantet Søilegang, der
kaldes Siloa, og udenfor den er en anden stor Dam. Denne Kilde rinder i sex Dage
og Nætter, men paa den syvende Dag, Sabbaten, rinder den aldeles ikke," hverken
Nat eller Dag« 1. — I Vandets Standsning til enkelte Tider ser Pilegrimen aabenbar
Virkningen af en høiere Kraft. — Den »anden, store Dam udenfor« maa vel være den
tilkastede Birket el-Hamra, der støder til Siloam mod Øst.
I sin Fortolkning til Es. 8, 6 skriver Hieronymus: »Siloe er en Kilde ved Foden
af Bjerget Zion, hvis Vand ikke rinder regelmæssig, men bryder frem til visse Tider
gjennem Hvælvinger og Huler i det haardeste Bjerg«. I sin Fortolkning til Matt.
io, 28 skriver han: »Afguden Ba’al var opstillet ved Foden af Bjerget Moria, hvor Siloe
rinder«. Her maa Ofel være regnet med til Moria.
Antoninus Martyr (570) omtaler Kilden Siloam tre Gange 2.
Benjamin fra Tudela (1173) fortæller, at Siloes store Kilde rinder ned mod Kedrons
Bæk. Over Kilden staar en stor Bygning, reist i vore Forfædres Tid 3. — Denne
Bygning er maaske den firkantede Søilegang, hvorom Pilegrimen fra Bordeaux taler, og
hvorfra maaske de nuværende Søiler i Muren skrive sig.
Brocardus (1283) skriver: Vandporten ligger mellem Tempelbjerget og Zion. Den
kaidtes saa, fordi den førte til Kilden Siloe 4.
Caumont (1418) er den første, som udtrykkelig omtaler Jomfru Marias Kilde. Han
taler nemlig om Siloas Dal, hvor den Kilde, i hvilken Jomfru Marie vaskede sine
Klæder, ligger og Siloams Kilde tæt ved.
Siloam faar sit Vand gjennem en underjordisk Rende fra Jomfru Marias Kilde.
Fordum fik Siloam ogsaa Vand fra Ezekias’s Dam, ligeledes gjennem en underjordisk
Rende. — At Siloam fik Vand gjennem en underjordisk Rende er først omtalt af
Perdikkas fra Efesus i 14de Aarh. 5. Da han ikke nævner Jomfru Marias Kilde, synes
han ikke at have kjendt Retningen af Renden, som han giver den urimelige Længde
af 6000 Fod.
Qvaresmius (1625) er den første, som omtaler, at Renden gik fra Jomfru Marias
Kilde. En Munk havde gaaet igjennem den. — Desuagtet blev Renden atter glemt
eller overseet.
1839 gik og krøb Robinson med megen Møie gjennem Renden fra Siloams Dam
til Jomfru Marias Kilde; han fandt, at Renden med sine Bugtninger havde en Længde
1 Itiner. Hierosol. Kap. 5. 2 Anton. Mart. Kap. 19. 24. 25. 8 Early Travels S. 84. * Broc.
8, 1. 5. S. 67. 75. 8 Krafft Topogr. Jerusalems 187. 188.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
